Kirkekalender
Følg Vonsild Kirke på de sociale medier
Accepter venligst marketingcookies for at se dette indhold.
-
Kvinde- og mandegruppen i Vonsild inviterer til årets første arrangement med fokus på demens og demensvenlige lokalsamfund i Kolding Kommune. Onsdag den 28. januar kl. 14 i Sognehuset i Vonsild får vi besøg af Kirsten Daugaard Nielsen og Mette Vagner fra Kolding Kommunes demensteam, som vil dele viden, erfaringer og konkrete eksempler på arbejdet med demens. I oplæggets første del gives der en introduktion til demens og de udfordringer, der kan opstå, når man selv – eller én i ens nærhed – rammes af en demenssygdom. Der sættes samtidig fokus på, hvordan man kan bevare nære relationer og fællesskaber, samt hvordan pårørende og den nære omgangskreds bedst kan støtte og hjælpe. Anden del af oplægget handler om, hvordan Kolding Kommune arbejder for at skabe demensvenlige lokalsamfund, blandt andet med udgangspunkt i Dorotheas Have – et nyt plejehjem målrettet borgere med demens. Arrangementet koster 35 kr. inkl. kaffe og kage. Tilmelding sker via QR-kode eller til Inga Segato på tlf. 24 64 43 33 senest 26. januar. Eller via dette link: https://forms.churchdesk.com/f/q836SVl0Dp
-
På årets sidste dag – onsdag den 31. december – mødes vi i Vonsild Kirke kl. 16.00 til en stemningsfuld start på en festlig aften. Menighedsrådet er vært med bobler og kransekage inden gudstjenesten. Klokken 16 dæmpes lyset, de levende lys tændes, og vi tager afsked med det gamle år med smukke solosange, fællessalmer og eftertænksomme ord. Prædikenen stiller spørgsmålet: “Hvad vil du ønske for det nye år?” Vi glæder os til at fejre årets sidste dag sammen med jer ❤
-
Vi er klar til gåtur, den fineste sang og smukke ord, når vi mødes ved Kirken i dag søndag den 28. December til gåtur kl 16 og derefter gudstjeneste kl. 16:30 i en smuk oplyst kirke🤩❤️
-
Glædelig jul 🎄 Det var skønt at fejre julegudstjenester sammen med jer❤️ Hav en dejlig aften - uanset om der er and eller kalkun på julebordet…..🤩